tiago-bandeira-654484-unsplash.jpgFoto: Tiago Bandeira, Unsplash

Seks forskellige afsnit fordelt over hele landet reducerede brugen af bælter med 64 % på tre år. Især kulturændringer, bedre normeringer og kompetenceløft lader til at være blandt nøglerne til succes, viser en ny rapport fra DEFACTUM. Og så er der stadig plads til forbedringer.

I et satspuljeprojekt under Sundhedsstyrelsen påpeger personalet, at kompetenceløft, kulturændringer og flere personaleressourcer er effektive veje til at undgå bælter. Gennem en målrettet tilgang lykkedes det på seks afsnit fordelt over hele landet at reducere brugen af bælter med i alt 64 %. Endda uden at kompensere med et øget omfang af beroligende medicin og andre tvangsformer, viser en ny rapport fra forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM i Region Midtjylland. 

Flere ressourcer
Arbejdet med en bæltefri tilgang krævede flere ressourcer i den daglige drift af de seks afsnit - også efter opstartsperioden.

- Mere personale på et afsnit har i sig selv en forbyggende effekt. Og så giver det mere ro, når der er plads til, at én eller to medarbejdere tager sig af en patient, der er ved at blive opkørt, fortæller DEFACTUMs specialkonsulent Anders Nørbæk, der har udarbejdet rapporten og fortsætter:

- Fagpersonerne påpeger, at det er mere ressourcekrævende at arbejde med at deeskalere en konflikt, end det er at lægge en patient i bælte.

Ny kultur giver markant større tilfredshed
Nye kompetencer giver mere viden om de særlige udfordringer, der er med fx kognitive - og dobbelte diagnoser, og det giver personalet en lettere hverdag. 

- De forstår patientens vrede og angst, og de finder konstruktive løsninger sammen med patienten, så de undgår bæltefiksering, fortæller specialkonsulent Anders Nørbæk, DEFACTUM. 

Kulturændringen indebærer mere samvær med og en åben og imødekommende tilgang til patienterne. Flere fremhæver, at det virker deeskalerende i sig selv, fordi patienterne føler sig set og forstået. Den ændrede tilgang giver bedre relationer mellem personalet og patienten, hvilket gør det nemmere at finde deeskalerende løsninger for den enkelte patient.

- Flere patienter fremhæver også gode relationer med personalet samt forebyggende samtaler som afgørende for at undgå bæltefiksering, fortæller specialkonsulent Anders Nørbæk, DEFACTUM. 

Patienttilfredshedsmålingen, LUP-psykiatri, viser også, at tilfredsheden blandt patienterne på de deltagende afsnit er steget fra 79,6 % i 2014 til 92,7 % i 2016.

Store udsving
Antallet af bæltefikseringer på de seks afsnit er reduceret fra 501 til 179 på tre år. Fire af projektafsnittene står for den udvikling, mens et afsnit ingen ændringer har, og ét rapporterer om en stigning. 

- Det positive er, at denne afdeling ser ud til at have fået reduceret tallet til samme niveau som ved projektstarten – og endda med tre til fire gange så mange patienter, fortæller Anders Nørbæk, DEFACTUM, og afslutter: 

- Samlet set er der tale om en forholdsvis stor reduktion i anvendelsen af bæltefikseringer, og to afsnit er i løbet af projektperioden blevet helt eller næsten helt bæltefrit. 

Bælter psykiatri.jpg

For yderligere information kontakt: