Et gebyr på 250 kr. havde ingen effekt på antallet af udeblivelser, men patienterne fandt ideen god – om end med forbehold. Det viser den afsluttende sammenfatning af forskningsprojektet fra DEFACTUM og VIVE, der er gennemført for Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet.
Foto: JS Danmark

Når patienter udebliver uden at melde afbud, har hospitalerne mere tid uden behandlinger og andre patienter må vente længere tid på deres undersøgelse og behandling. Et forsøg med et gebyr på 250 kr. til udeblevne patienter blev derfor igangsat på to forskellige afdelinger, henholdsvis Regionshospitalet Viborg og Silkeborg i Region Midtjylland. Gebyret fik imidlertid ikke flere patienter til at møde op til aftalen, men patienterne anså gebyret for en passende sanktion for ikke at overholde aftalen, såfremt det ikke gik ud over samfundets svageste og fik bureaukratiet til at vokse, viser et forskningsprojekt, som er gennemført af DEFACTUM og VIVE, og som er finansieret af Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet.

Det retfærdige gebyr
I 2013 blev den daværende regering og Danske Regioner enige om at lave et videnskabeligt forsøg for at undersøge om gebyrer i det offentlige sygehusvæsen kunne reducere antallet af udeblivelser. Som forsøgsafdelinger blev to hospitalsafsnit i Region Midtjylland udvalgt, og patienterne viste sig overraskende positive:

- Langt størstedelen af patienter - og også nogle blandt personalet - anser det for passende, at vi opkræver et gebyr for den forstyrrelse og manglende respekt, som de føler, en udeblivelse er, overfor vores fællesfinansierede sundhedsvæsen, fortæller seniorforsker Ulla Væggemose, DEFACTUM, og fortsætter:

- Det gennemførte forsøg med et gebyr på 250 kr. er ikke en omkostningseffektiv måde at nedbringe udeblivelserne på. Danskerne er generelt meget pligtopfyldende og overholder ofte deres aftaler med hospitalet. Et gebyr får ikke væsentlig flere til at møde frem.

Næsten halvdelen af udeblivelserne skyldes tekniske problemer med fx e-Boks, mens 18 % skyldes forglemmelser eller andre årsager. Især de laveste indkomstgrupper, indvandrere og folk med et højt forbrug af psykologydelser har svært ved at overholde aftalen både med og uden gebyrer. Det har altså en social slagside.

Større fleksibilitet i aftalerne
De største grupper, der generelt ikke møder frem, er personer i alderen mellem 20 og 40 år, mænd og patienter, hvor indkaldelsen er kommet lang tid før aftalen. Hospitalerne kan derfor også selv gøre noget for at minimere antallet af udeblivelser:

- Hospitalerne kan gøre meget selv ved fx at reducere ventetiden mellem indkaldelse og mødetidspunkt, lave sms-påmindelser og øge medbestemmelse om aftaletidspunktet. Det skal være let og hurtigt at melde afbud eller ændre tid for aftalerne, fortæller seniorforsker Ulla Væggemose, DEFACTUM, og understreger en af forskningsprojektets hovedkonklusioner:

- Ingen ønsker et gebyr, hvis det betyder mere administration og unødigt bureaukrati på hospitalerne. Vi kan se, at unge og mænd har sværere ved at overholde deres aftaler, og der skal derfor tænkes i andre baner end et gebyr, hvis vi skal få dem til at møde til aftalen.

Forsøget med gebyr blev foretaget fra maj 2015 til december 2016.

Fakta:

  • Gebyret er tilsvarende de praktiserende speciallægers
  • Forsøget blev gennemført på:
    • Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Regionshospitalet Viborg i perioden 01/05-30/11/2015
    • Radiologisk Afsnit, Regionshospitalet Silkeborg i perioden 01/01-31/12/2016

For yderligere information kontakt:

  • Seniorforsker Ulla Væggemose, DEFACTUM: 6083 8630 /ulla.vaeggemose@rm.dk

Læs sammenfatningen her

Læs mere på: www.gebyr.rm.dk